Talenternes topmøde

SPOT Festival er blevet en musikalsk mærkevare, som har været med til at brande Aarhus siden 1996. Her fik Mew, The Raveonettes og Under Byen international opmærksomhed, og SPOT er blevet et vigtigt pejlemærke for musikbranchen.

Af: René Wiborg

To musikkøbmænd hyggesludrer over et rislende pissoir i Musikhuset, juni 2007:

- Jeg troede, du blev hjemme i år!
- Næh, hvad fan´ skulle jeg lave i København denne weekend? Alle er jo til SPOT herovre i Aarhus …

Naturligvis. I de seneste år har postbudet hver vinter slæbt 700-800 tykke kuverter fra ansøgende, nordiske bands til Dansk Rock Samråds kontor i Saltholmsgade. Gunnar K. Madsen, festivalens leder, konstaterer, "at interessen - og behovet - synes at være stabil. Det er rart at mærke, at initiativet kan bruges".

SPOT Festival er efter års målrettet arbejde blåstemplet af kulturministeren, kommunen, danske og udenlandske branche- og mediefolk, men bestemt også af musikerne og (det aarhusianske) publikum. Den er en lejlighed til - på overskuelig tid og plads - at høre appetitvækkere fra solister og bands, som man ikke vidste, at man kunne lide. Og at snuse til genrer, man ellers ikke dyrker.

For musikerne er der virkelig en chance for at blive opdaget og set af de rigtige mennesker. Over 700 branchemennesker fra hele verden gæster Aarhus i juni til koncerter, seminarer og foredrag.

De nyder den uhøjtidelige mikstur af hyggelige Aarhus og tjekket afvikling af mere end hundrede 40 minutters koncerter uden smat, lunkne Bjørnebryg, dåsemakrel eller klamme igloo telte.

"Se der går forsangeren fra Kashmir. Der er Stevie Wonders manager, og ham der producerede Stings debutplade …".

SPOT er en af de få danske festivaler uden VIP område, hvor stjernerne kan gemme sig, uanset om de har arrangeret strygere for Oasis og George Michael eller er debutanter fra Hobro.

Overtog krakket karavane
ROSA - Dansk Rock Samråd - arvede konceptet efter SPOT 01, som var en landsdækkende turnékaravane i foråret 1995. Initiativet, som ville sætte fokus på nyt talent i rytmisk musik, krakkede dog allerede efter en sæson, på trods af Jyllands-Postens medieadgang, Roskilde Festivalens knowhow og Carlsbergs kroner.

- På det tidspunkt var jeg sur over, at de bare kopierede de turnekaravaner, vi allerede lavede over hele landet, husker Gunnar K. Madsen.

I foråret 94 lavede ROSA nemlig bl.a. "Club Tour" på 20 spillesteder med Kinky Boot Beast, Odd Gallery, King Kane, Martin Hall og Little Triggers for at pleje talentmassen og vækstlaget. Men så ringede journalist Uffe Christensen fra Jyllands-Posten og spurgte, om ROSA ville videreføre hans hjertebarn:

- Jeg vil rose bagmændene for, at de så spurgte os om vi ville tage over. Vi fik en uhørt stor saltvandsindsprøjtning – en million kroner - så vi kunne definere fremtiden for SPOT. Men jeg havde s´gu lavet det alligevel, selv om vi kun fik 200.000. Så det var en appelsin i turbanen, griner Gunnar.

- Jeg havde en gammel drøm om at lave et årligt træf, ligesom impresarioen Eugen Tajmer gjorde for dansebands en gang om året på en sjællandsk kro. Her samlede han 60-70 orkestre, som spillede for bookerne fra landets kroer. De fik en dejlig dag med musik, snak med kollegerne, bajere og god mad - væk fra konen. Med SPOT kunne vi for rocken lave et arrangement, hvor vi sikrede, at branchen og musikerne mødtes om det, de var fælles om - musikken. Det har aldrig været ment som en decideret publikumsfestival.

SPOT 02 var også en karavane i november 1995, men der manglede publikum ude i landet, så med SPOT 03 i 1996 trommede eventen godt 60 orkestre sammen i Aarhus.

Utrendy at lytte til vækstlag
- Jeg samlede selv meget af min viden om musikbranchen på bagscenen på Roskilde Festival i gamle dage, men den socialitet forsvandt, da det hele blev større og mere professionelt. Det kunne være fedt, hvis vi kunne genskabe noget af det og lave et mødested. Vi var inspireret af tilsvarende events i Tyskland, Italien, USA og f.eks. en festival som Noorderslag /Eurosonic i hollandske Groningen. Her er der koncerter over hele byen – også hvor der normalt ikke præsenteres musik. Vi har bl.a. "lånt" deres præcision mht. koncertstart. Orkestrene begynder til tiden, og så er det bare ærgerligt, hvis du kommer daskende, mener han.

Hvor SPOT 03 måske manglede kendte navne, kom vendepunktet med version 04 i 1997, som samlede eventen i og omkring Ridehuset med navne som Düreforsög, Psyched Up Janis, Mew, Pretty Maids, Fielfraz og Dicte. Samme år fik Kashmir et gennembrud blandt branchefolkene, som opdagede, at trioen kunne spille en stor scene op. Naturligvis glædede ROSA sig over, at der var udsolgt.

- Men vi glædede os endnu mere over den type af gæster, der kom. Det var musikinteresserede, som kom for at høre en masse forskellige bands. At interessere sig for ny musik og vækstlag var ellers ikke særlig "in" på det tidspunkt, forklarer Gunnar K. Madsen.

Pernilles præ-Swan Lee
SPOT 05 i efteråret 1998 var ingen publikumsmæssig succes. Der blæste en strid pelikan over Officerspladsen, men Spot beviste, at den var på forkant. Mange musikere, som breakede i de år var med, Lovebites, Malk de Koijn, Pernille Rosendahl (forløber for Swan Lee), Puddu Varano, Solveig Sandnes, Speaker Bite Me, Superheroes, Tina Dickow og Under Byen. Det år filmede TV2´s musikmagasin PULS løs ...

Den sjette udgave af festivalen i 1999 voksede helt over på Brobjergskolen og burde have heddet SPOT 06. Men prøv at udtale navnet! Det lå lige til højrebenet for pressen. Så barnet kom i stedet til at hedde SPOT 6.0.

SPOT 07 indtog i december 2000 for alvor Musikhuset og gjorde en succesfuld entré, bl.a. med en forrygende koncert fra finske Jimi Tenor (foto). Siden 08 i 2002 har SPOT været en forsommer-festival i maj/juni. I skrivende stund er den 13. udgave afviklet.

Tjek på bollerne
SPOT organisationen arbejder trimmet og professionelt, men menageriet kunne ikke løfte sig uden frivillige nøglepersoner, der år efter år har specialiseret sig og ydet en rosværdig indsats, con amore.

- Ud over at føre musikfolk sammen ønsker vi også at være kendt for timing, kvalitet, disciplin og service. Det mål mener jeg i al ubeskedenhed er nået. Vi har nemt ved at alliere os med gode folk i miljøet, det gælder både arrangører, afviklere, crew og frivillige. Jeg tror ikke folk gad, hvis vi var alt for christianit-agtige. Større begivenheder tiltrækker ekspertise, og det er vigtigt for byen, at vi bidrager til en bredere platform af folk, der kan producere til musikken.

- SPOT er også blevet en mærkevare, der danner skole. Du kan finde 10-15 medier og organisationer, der nu bruger "spot" – egentlig et lidt fladt, intetsigende ord - som synonym for noget nyskabende, siger Gunnar Madsen.

I 2007 fik ca. 400 frivillige og godt 700 musikere festivalen  til at spille. Og her er det måske på sin plads at udrydde en udbredt misforståelse. Der sidder ikke en ROSA-junta, som vælger alle orkestrene. Der er en kompetent lyttegruppe, men Spot har i mange år haft et tæt samarbejde med bl.a. Folkemusikkens Fællessekretariat, Dansk Jazz Forbund, World Music Denmark, Fabajefa og mindre, lokale arrangører som LJUD eller Sun Ship, der alle har anbefalet bands.

Fricke forelskede sig
De lokale medier og P3 støttede op om SPOT allerede fra begyndelsen, det var straks sværere at råbe hovedstadsreportere fra de landsdækkende aviser op. Men de har efterhånden lært, at der er masser af succeshistorier at komme efter.

En lang række bands og kunstnere er efter optræden på SPOT nået ud til et internationalt publikum, og nogle har fået en kontrakt med et større selskab. Legendariske er historierne om The Raveonettes, Mew og Under Byen. Rolling Stone Magazines chefredaktør David Fricke hørte dem og promoverede dansk musik ganske generøst hjemme i USA. Også orkestre som Swan Lee, Broken Beats og Junior Senior har fået hul igennem til udlandet.

I 2006 åbnede et målrettet samarbejde med kinesiske musikfolk de gule døre for bl.a. eksperimental-jazzeren Emil de Waal, hårdrockerne Hatesphere og Rock Hard Power Spray. Tilbage fra 1998 har SPOT haft et nordisk islæt (åbningskoncerter med svenske Whale og Sator), siden er alle de nordiske lande kommet med. Desuden har der deltaget tema-bands fra bl.a. England, Canada, Holland og Tyskland.

Hvorhen nu?
Ofte har festivalen fået tæsk for at præsentere for mange etablerede navne og gengangere, men det skyldes bl.a. hensyn til, at branchefolk fra Belgien, Spanien, USA, Frankrig eller Japan får chancen for at opleve dem live.

- Samtidig er det blevet sværere at være på forkant og få en aftale med de hotte og interessante navne, inden de breaker. Det hele rykker meget hurtigt, ikke mindst takket være nettet, som vi fx har oplevet med Junior Senior, Carpark North eller Bikstok Røgsystem, fortæller Gunnar Madsen.

I lokalpolitisk træge tider har han indimellem raslet med sablen: Det er jo ikke en naturlov, at Spot foregår i Aarhus. En flytning virker dog ikke sandsynlig, men hvor er SPOT på vej hen?

- Konceptet vil altid være at støtte nye kunstnere og tilbyde et supplement til den mere kommercielle musik, men formen vil og skal ændre sig fra år til år. Vi vil aldrig kun kigge på salgstal. Noget musik har høj kunstnerisk kvalitet, men kan ikke sælges til det brede publikum. 

Fremtidsplanerne er at lave et arrangement, som ikke stivner i sin form, siger Gunnar, der erkender, at SPOT måske har nået sin logistiske smertegrænse med over 100 koncerter over to dage og tyvstart torsdag aften. En tredages festival kan ikke udelukkes.

Strip for Brian
Siden SPOT 08 er festivalen grundigt dokumenteret med reportager og anmeldelser/omtaler af samtlige orkestre, seminarer og debatter. I 2002 hyrede SPOT sit eget anmelderkorps plus reportere og fotografer, bl.a. for at tilbyde orkestrene respons at forholde sig til - i erkendelse af, at kun få medier anmelder live musik.

Dyk ned i historien på spotfestival.dk og læs bl.a. om nogle af de mere spektakulære højdepunkter i det nye årtusind, hvor festivalen har bredt sig til nye scener som Train, VoxHall, Studenterhuset, Kunstbygningen, ARoS, Svalegangen, GRAN m.fl.

Fx. fik et fyldt Musikhuset sig en på opleveren i 2004, da Jomi Massage i kunstens tjeneste smed kludene foran bl.a. kulturminister Brian Mikkelsen. Han havde forinden gennemført SPOT-historiens mest hæse og pibende åbningstale til stor moro for publikum. Læs også om Spotcast (streamede webkoncerter) i 2006 med den senere festugechef Jens Folmer Jepsen som primus motor.

SPOT - år for år 1995-2007